Handelsbetingelser for Harmonisk
Gyldig fra: November 2024
1. GENEREL INFORMATION
Disse vilkår og betingelser gælder for kropsbehandlinger udbudt af:
Harmonisk
Adresse: Hesselbjergvej 17, 4400 Kalundborg
CVR: 45172716
Telefon: +45 61 33 38 68
E-mail: info@harmonisk.dk
Ved booking accepterer du samtidig disse vilkår og betingelser.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
2. BOOKING OG BETALING
Booking
Du kan booke en kropsbehandling via vores hjemmeside på www.harmonisk.dk. Din booking er bekræftet, når du har modtaget en skriftlig bekræftelse på e-mail.
Betaling
Betaling sker via betalingskort, Dankort, VISA, Mastercard, MobilePay eller bankoverførsel. Beløbet opkræves ved booking eller umiddelbart i forbindelse med behandlingen.
3. PRISER
Priserne for ADHD-kropsterapi og andre kropsbehandlinger fremgår af vores hjemmeside. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK).
Vi forbeholder os retten til at ændre priser uden varsel, men bookede og bekræftede behandlinger påvirkes ikke.
4. AFBUD OG UDEBLIVELSE
Bliver du forhindret i at møde op til en behandling, skal du melde afbud senest 24 timer før din aftale. Afbud kan foretages via bookingsystemet, e-mail eller pr. tlf.
Sen aflysning eller udeblivelse
Ved afbud senere end 24 timer før aftalen, eller hvis du udebliver, forbeholder vi os retten til at opkræve det fulde beløb for behandlingen.
Bliver du syg, er det vigtigt, at du kontakter mig hurtigst muligt. ADHD bliver af nogle betragtet som en sygdom, men hos Harmonisk ser vi det som en diversitet, og der er derfor fuld forståelse for, at ADHDen kan komme i vejen for en behandling, og det finder vi acceptabelt såfremt, du har gjort, hvad du magtede. Vi ser hellere, at du er ærlig, end at du stikker en plade, fordi dine nøgler er væk. Vi bruger Airtags til vores nøgler :)
5. BEHANDLING OG ANSVAR
Behandlinger hos Harmonisk i klinikken på Lemberggade 15, 2300 København S, eller på den adresse du ønsker, såfremt du har booket en hjemmebehandling. Behandlingen tager udgangspunkt i Body All Mind filosofien og de korpsterapeutiske teknikker. Selve behandling tager typisk 40 minutter, og kan i visse situationer også bestå af samtale om bl.a. mestringsstrategier. Behandlingen sker på eget ansvar. Det er vigtigt, at du oplyser om eventuelle helbredsmæssige udfordringer eller skader inden behandlingen, så den kan tilpasses dine behov.
6. FORTRYDELSESRET OG RETURNERING
Du har fuld fortrydelsesret op til 24 timer før behandlingen. Det gælder også ved køb at klippekort. Ønsker du at fortryde et klippekort, som du har brugt klip på modregnes det resterende beløb de brugte klip til fuld pris. Beløbet returneres via den betalingsmetode, som servicen er købt med, med mindre andet aftales.
7. REKLAMATION I FORBINDELSE MED KROPSTERAPI
Hos Harmonisk stræber vi altid efter at levere en behandling, der indfrier dine forventninger og behov. Hvis du på nogen måde oplever en mangel i forbindelse med din kropsbehandling, beder vi dig straks gøre os opmærksom på det.
Reklamation skal ske omgående og skriftligt til Harmonisk på info@harmonisk.dk, hvis en mangel opstår under eller efter behandlingen. Vi vil herefter tage stilling til reklamationen og arbejde på en løsning, hvis det vurderes nødvendigt.
Du bør sikre dig dokumentation for reklamationen, eksempelvis ved at få en skriftlig bekræftelse på din henvendelse. Dette kan være en kvittering eller anden form for notering, der bekræfter, at din reklamation er modtaget rettidigt og korrekt.
Undlader du at reklamere som beskrevet ovenfor, kan det påvirke din mulighed for at gøre krav på kompensation.
Evt. videre klage skal ske ved henvendelse til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf: 4171 5000
www.kfst.dk
8. JURIDISKE FORHOLD
Enhver tvist eller ethvert krav, der opstår i forbindelse med køb af ydelser hos Harmonisk.dk, er underlagt dansk ret.
Harmonisk.dk – ADHD-kropsterapi for indre balance
Vi tilbyder specialiseret kropsbehandling til dig med ADHD. Vores behandlinger er skabt for at reducere stress, skabe ro og styrke balancen mellem krop og sind.